Vores tilgang til læring.
Hos Praksis Partner underviser vi i boglige emner efter praktiske principper. Omdrejningspunktet for vores kurser er juridisk metode, med fokus på de forvaltningsretlige krav til sagsbehandlingen — et emne, der som regel indebærer meget læsning, mange PowerPoint-slides og gennemgang af mange paragraffer.
Vores fokus er imidlertid at tage udgangspunkt i deltagernes egen hverdag. Ved en blanding af korte oplæg, efterfulgt af praktiske øvelser og diskussioner deltagerne imellem, søger vi, med inddragelse af hverdagen, at give deltagerne nogle konkrete værktøjer til at ændre deres praksis.
Kort sagt: vi anvender læringsprincipper fra EUD på akademiske emner. På den måde kan vi, på blot et par kursusdage, give deltagerne en bedre praksis. Så er det ikke nødvendigt med månedlange jura-kurser.
Vores praksis er udviklet gennem undervisning i sagsbehandling hos Danmarks Fængsler, hvor det har vist sig muligt, ved en praktisk tilgang, at flytte deltagere i både rapportskrivning og sagsbehandling betragteligt på meget kort tid (se anbefalinger).

Praksislæringsmodellen
Henrik Hersoms praksislæringsmodel er et værktøj, vi bruger, når vi overvejer, hvad og hvordan deltagerne skal lære på kurset.
(Klik på billedet).

Juridisk metodemodel
Det er med udgangspunkt i denne model, at vi får implementeret de forvaltningsretlige krav til sagsbehandlingen samt almindelig god skik.
(Klik på billedet).

Kolbs Læringsmodel
Vi efterstræber, at deltagerne på vores kurser i forløbet når igennem alle modellens elementer. Derved bliver læringen til anvendelige færdigheder og ikke kun teoretisk viden.
(Klik på billedet).
Få et tilbud
Lad os starte dialogen om hvad vi kan gøre for jer. Udfyld og indsend formularen nedenfor, eller ring på telefon 5037 0238
